ÅOP
ÅOP er de Årlige Omkostninger i Procent ved lånet. ÅOP er den samlede pris for et lån eller en kredit, udtrykt i procent per år.
ÅOP indeholder alle omkostninger, som du skal betale for et lån – renter, stiftelsesomkostninger og andre engangsomkostninger.
Med ÅOP bliver engangsomkostninger fordelt ud på hele lånets løbetid, hvor de lægges oven i renten. Derfor vil ÅOP typisk være højere end lånets nominelle rente.