Se også undervisnings-materialer til de 10- 15 årige

Test din finansielle forståelse gennem små spil og sjove film.

Undervisningsmateriale til de 10-15 årige 

På røven - undgå klatgæld

Penge- og Pensionspanelet har på Facebook igangsat kampagnen ”På røven – undgå klatgæld”, der skal lære unge om økonomi og motivere dem til at undgå klatgæld.

Følg kampagnen på www.facebook.com/paaroeven

 

Lånometer

Prøv Penge- og Pensionspanelets fiktive "butik" og lær mere om prisen på lån.

www.ppp.dk/laanometer

 

Pengeskolen

Prøv DR's Pengeskole og blive klogere på privatøkonomien.

Læs mere her

 

Skat for unge

unge.skat.dk kan du finde en masse spændende undervisningsmateriale, spille spil og teste din viden om skat.
Sparegris
Udskriv denne side

16 år og opefter

DRs Pengeskole
DR har udarbejdet ”Pengeskolen”. Pengeskolen er en webside, hvor du kan lære mere om privatøkonomi. Du kan få gode råd til din økonomi, lære hvordan du kan slippe fri af gæld, lære om investeringer, få tips til din pension eller hvordan du køber bolig - og meget mere. Du kan også prøve quizzer om privatøkonomi eller prøve et sjovt pengespil.

På ”Pengeskolen” finder du både bankskolen, gældsskolen, investeringsskolen, boligskolen, skatteskolen eller pensionsskolen.

DR’s Pengeskole

Mind Your Money
Danske Bank har udarbejdet interaktivt webbaseret information målrettet de livsfaser, som unge kommer igennem. Der er således information, quizzer og gode råd til fx unge, som starter studie, flytter sammen, får nyt job, bliver arbejdsløse, får nyt hjem eller får børn.

På siden kan man bl.a. teste sin viden, prøve budgetsimulatoren og blive klogere på fx investering, pension og forsikring.

Mind Your Money



Lær mere om boliglån
Penge- og Pensionspanelet har udviklet en webmodul om boliglån.
Siden kan lære unge at forstå rente og afdrag på boliglån – og de kan lære mere om, hvad det koster at låne penge til en bolig.

Siden beskriver samtidig fordele og ulemper ved forskellige typer boliglån som fx rentetilpasningslån, fastforrentede realkreditlån, prioritetslån mv.

www.ppp.dk/boliglaan

Lånometer
Penge- og Pensionspanelet har udviklet et ”Lånometer”, som er en  fiktiv online ”butik”, hvor man kan ”købe” fire forskellige varer. Varerne koster mest, hvis man låner penge til købet og mindst, hvis man har sparet pengene op.

Lånometeret kan give unge en større forståelse af, hvad det koster at låne til forbrug – og lære unge om, at prisen på at låne penge er forskellig alt efter, hvordan man låner pengene.

www.ppp.dk/laanometer

Pensionseksamen
Brancheorganisationen Forsikring & Pensions har udarbejdet en ”Pensionseksamen”, som er en quiz i pensionsspørgsmål. Her kan du lære mere om pensionsformer og –produkter som fx ratepension, kapitalpension, livrente og gennemsnitsrenteprodukter.

Quiz med pensionseksamen

 

Pengepriser
Pengeinstitutternes brancheorganisationen Finansrådet har sammen med Forbrugerrådet udarbejdet siden Pengepriser.dk.
På Pengepriser.dk kan du få oplysning om priserne i danske banker, spare- og andelskasser. Pengepriser.dk gør det muligt at sammenligne priser på et enkelt produkt eller for en husstands vifte af bankydelser. Fx kan du se oplysninger om Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) for et forbrugslån eller et billån og du kan se, hvilken rente man kan få på en lønkonto.

www.pengepriser.dk

 

Pensionsmåleren, forsikringsmåleren, rejseforsikringsmåleren
På Forsikring & Pension hjemmeside er der en pensionsmåler, en forsikringsmåler og en rejseforsikringsmåler, hvor man kan tjekke sine behov hhv. for pension og forsikringer.
De interaktive værktøj kan dels vejlede forbrugeren men også at fremme forståelsen om behovet for at spare op til pension og fornuften i at være tilstrækkeligt forsikret.

Pensionsmåler
Forsikringsmåler
Rejseforsikringsmåler

 

Læg et budget
Nykredit har udarbejdet et ”Smart Budget”. Det er en budgetlægningsfunktion, der gør det nemt og overskueligt at lære at lægge budget.
Smart Budgettet kan bruges til folk, der vil lægge deres eget budget. Men det kan også bruges til at give unge en forståelse af, hvordan et budget kan se ud, hvis en børnefamilie har udgifter til institution, eller en familie har udgifter til fx en bil. Hvis man ikke selv kender tallene, ved Smart Budgettet automatisk hvad fx en institutionsplads eller en bilforsikring gennemsnitligt koster.

Nykredits SmartBudget

 

Prøv investeringsstrategier på demo-handelsplatform
Saxo Bank lancerede i 2010 et undervisningsmodul til danske investorer. Tradementor er et interaktivt investeringsværktøj. Der er mulighed for at afprøve investeringsstrategier på handelsplatformen uden risiko med en demokonto i 20 dage og et simuleret beløb på EUR 100.000.

Demo-handelsplatform




Lær mere om nationaløkonomi i Vismandsspillet
Finansrådets samfundsøkonomiske spil ”Vismandsspillet” kan anvendes på ungdomsuddannelser som en del af undervisningen i Samfundsfag niveau A, B & C. Ved hjælp af vismandsspillet opnår de studerende en langt højere forståelse af sammenhængskraften i dansk og international økonomi.

www.vismandsportalen.dk



Konkurrence om bedste fiktive virksomhed
European Business Game (EBG) er en iværksætterkonkurrence for unge på bl.a. HHX & STX om at etablere den bedste fiktive virksomhed. Eleverne udvikler deres egne forretningsideer, og gennemgår hele processen fra ide og forretningsplan til markedsføring og finansieringsplan. Der er opstart hvert år 1. september.

www.business-games.dk

Spillet: Første år hjemmefra
Young Enterprise har udarbejdet online-spillet ”Første år hjemmefra – du klarer det aldrig”.


Spillet er målrettet unge, som snart skal flytte hjemmefra. I spillet får de unge chancen for at bevise, at de kan administrere deres egen privatøkonomi, når de flytter hjemmefra. Spillet giver de unge en smagsprøve på, om de kan klare det første år i egen lejlighed - uden at løbe tør for penge.

Spillet kan bl.a. lære de unge, at det kan være fornuftigt at lægge budget, at man er nødt til at arbejde for at få økonomien til at løbe rundt, og at man skal være bevidst om sit forbrug, når man flytter hjemmefra.

Første år hjemmefra

 
Dream on
Danske Bank er klar med et online økonomispil til de 15-17 årige. 'Dream On' hedder spillet, der har til formål at øge unges viden om penge og privatøkonomi.

Spillet tager udgangspunkt i de 15-17-åriges egne drømme, og spillerne sættes overfor privatøkonomiske spørgsmål og dilemmaer, som skal hjælpe med at afklare om drømmene er realistiske. Det er samtidig muligt at spille spillet sammen med sine venner og dele sine drømme over facebook.

Dream on