Arveloven

Vil du læse selve arveloven?

Læs den på retsinfo.dk

Forsikringssum fra ATP?

Registrer din samlever, så modtager han/hun en forsikringssum fra ATP, hvis du dør.

Se mere hos ATP

Brug for gratis juridisk hjælp?

Se hos www.dinretshjaelp.dk, hvor man tilbyder gratis advokathjælp.

 

Senior par
Indhold

Papirløst samliv

Udskriv denne side

Sådan sikrer i hinanden

Det er vigtigt, at I beslutter i tide, hvad der skal ske, hvis en af jer pludselig dør. Ellers kan den efterladte fx blive tvunget til at gå fra hus og hjem. Her kan du få overblik over, hvordan I sikrer hinanden bedst muligt.

Der er to områder og to sæt af regler, du skal være opmærksom på:

 

Område

Arv Udbetaling fra pension og forsikring
Hvad handler det om? Din formue, bolig og ejendele Penge, som bliver udbetalt ved din død, hvis du har en pensionsordning, livsforsikring e.l. gælder også udbetaling fra ATP
Hvilke regler gælder? Arveloven bestemmer. Hvis du har børn, så arver de. Ellers arver dine forældre eller øvrige familie I din aftale – police – kan du se, hvem der står til at modtage pengene, dvs. hvem der er begunstiget
Hvad kan jeg gøre? Du kan oprette testamente

Du kan meddele dine selskaber, hvem de skal udbetale pengene til.

 

 Eller du kan sikre dig, at din samlever vil blive opfattet som ”nærmeste pårørende" af dine selskaber - husk ATP

Godt at vide Din samlever kan kun arve, hvis I bliver gift, eller du opretter et testamente

De fleste selskaber anvender begrebet ”nærmeste pårørende". Tidligere omfattede det ikke din samlever, men kun dine børn, arvinger ifølge testamente eller dine forældre og anden familie.

 

Reglerne blev ændret 1. januar 2008, så begrebet nu også kan omfatte din samlever. Men det kræver, at du opdaterer dine ordninger

 

Få styr på arv og testamente

Kontakt en advokat og få hjælp til at udforme et testamente.

 

Du kan læse mere og finde advokater hos Danske FAMILIEadvokater og Advokatsamfundet.

  • Overvej, om I ønsker et udvidet samlevertestamente, hvis I opfylder betingelserne for det.
  • Husk at tjekke arv og testamente igen, hvis der sker ændringer i jeres liv.

Tjek jeres pensionsordninger og forsikringer

  • Beslut hver især, hvem der skal have udbetalt penge efter jer.
  • Kontakt jeres pensionsselskaber, forsikringsselskaber eller banker, og find ud af, hvem der vil få udbetalt penge, som det ser ud i dag.
  • Få hver især revideret jeres aftaler og opdateret, hvem I begunstiger. Tjek, om I kan sikre hinanden ved hjælp af begrebet ”nærmeste pårørende”.
  • Giv ATP besked om, at I er samlevende. Så får I udbetalt et engangsbeløb som hinandens efterladte.
  • Husk at tjekke jeres pensioner igen, hvis der sker ændringer i jeres liv.

Læs mere om pension og forsikring 

 

Husk alle ordninger
I har muligvis flere ordninger, som kan udbetales til en samlever – fx pensionsordninger via arbejdsgivere, private pensionsordninger og livsforsikringer, gruppelivsforsikringer og ulykkesforsikringer.

 

Husk også, at I kan have ordninger i forskellige selskaber og banker, fx har I begge en ATP, som I også skal indberette jeres ønsker til.

 

Vil du have styr på din egen situation?

Tag testen – og få et billede af, hvem der får hvad, hvis du pludselig dør.