Arveloven

Vil du læse selve arveloven?

Læs den på retsinfo.dk

Forsikringssum fra ATP?

Registrer din samlever, så modtager han/hun en forsikringssum fra ATP, hvis du dør.

Se mere hos ATP

Brug for gratis juridisk hjælp?

Se hos www.dinretshjaelp.dk, hvor man tilbyder gratis advokathjælp.

 

Familie
Indhold

Papirløst samliv

Udskriv denne side

Hvad med pension og forsikring?

Hvis du har en pensionsordning, livsforsikring eller ulykkesforsikring, bliver der typisk udbetalt penge, når du dør. Din samlever får ikke nødvendigvis del i udbetalingen. Det gælder også for udbetalingen fra ATP.

På denne side:

  • Hvem får udbetalingerne?
  • Begrebet ”nærmeste pårørende”
  • Hvad skal du gøre, for at din samlever får pengene?
  • Husk også ATP
  • Lidt om krydslivsforsikring

Du bestemmer, hvem der skal have dine penge

Du kan vælge, hvem dine pensionsordninger, livsforsikringer osv. skal udbetales til, når du dør. Normalt skal du blot meddele dit pensions- eller forsikringsselskab, hvem du gerne vil indsætte som begunstiget, dvs. som den, der skal modtage udbetalingen.

 

Du kan fx vælge en navngivet person som den, du begunstiger, du kan lave en fordeling mellem flere, eller du kan vælge betegnelsen ”nærmeste pårørende”.

 

Har du ikke aftalt andet med dit pensions- eller forsikringsselskab, bliver pengene automatisk udbetalt til din ”nærmeste pårørende”.

 

Hvem er ”nærmeste pårørende”?

Det er afgørende, hvornår din pensionsordning er oprettet, eller hvornår du sidst har ændret din aftale med selskabet om, hvem der er begunstiget. 

 

Hvis ”nærmeste pårørende” er indsat som begunstiget efter 1.1.2008, bliver pensionen udbetalt til den eller dem blandt dine efterladte, der står først i denne rækkefølge:

  1. Ægtefælle/registreret partner.
  2. Samlever, hvis I har boet sammen i mindst to år, eller I bor sammen og venter, har eller har haft barn sammen.
  3. Børn, børnebørn eller oldebørn.
  4. Arvinger efter testamente.
  5. Arvinger efter arveloven.

Hvis ”nærmeste pårørende” er indsat som begunstiget før 1.1.2008, omfatter begrebet normalt ikke din samlever, men disse personer i prioriteret rækkefølge:

  1. Ægtefælle/registreret partner.
  2. Børn, børnebørn eller oldebørn.
  3. Arvinger efter testamente.
  4. Arvinger efter arveloven.

Sådan sikrer du, at din samlever får penge efter dig

Du kan altid vælge at indsætte din samlever som navngivet begunstiget på en blanket fra dit pensions- eller forsikringsselskab.

Du bør dog indsætte – eller evt. beholde – ”nærmeste pårørende” som begunstiget, hvis

  1. I har boet sammen i to år eller
  2. I bor sammen og venter, har eller har haft barn sammen.

På den måde følger papirerne din situation: hvis I en dag går fra hinanden, vil dine børn eller andre arvinger nu blive opfattet som ”nærmeste pårørende”, og din tidligere samlever vil ikke kunne få udbetalt penge efter dig.