Husk også ...

at se panelets undersøgelser

 

Link til undersøgelser

Har du prøvet at skifte bank for nylig?

EU-Kommissionen gennemfører i øjeblikket en undersøgelse af forbrugernes oplevelser med at skifte bank.


Derfor vil EU-kommissionen meget gerne høre fra dig, hvis du har prøvet at skifte bank.


Alt hvad du skal gøre er, at udfylde formularen her


(dine svar behandles fortroligt).

 

Familie
Indhold

Papirløst samliv

Udskriv denne side

I har børn fra tidligere forhold

Du og din samlever arver hverken formue, bolig eller ejendele efter hinanden, medmindre I har oprettet testamente. Hvis en af jer eller I begge har børn fra tidligere forhold, så arver de på lige fod med de børn, I evt. har sammen. Har I pension og forsikring, bliver der typisk også udbetalt penge herfra, når I dør. I skal selv sørge for at sikre hinanden del i de udbetalinger – husk også ATP.

På denne side:

  • Sådan får din samlever del i arven
  • Kort om arvefølgen i din situation
  • Sådan får din samlever del i udbetalingen fra din pension og forsikring
  • Tjeklisten
  • Test din viden

Opret testamente, hvis din samlever skal arve
Hvis I vil sikre hinanden bedst muligt – og ikke ønsker at gifte jer – skal I oprette et testamente. Gør I ikke det, kan konsekvensen være, at den efterladte står tilbage uden midler og må gå fra hus og hjem, for at den andens børn kan få deres arv udbetalt.

 

Du kan testamentere op til tre fjerdedele af arven til din samlever. Den sidste fjerdedel skal dine børn arve. Ved at oprette et udvidet samlevertestamente kan du testamentere op til 7/8 af arven til din samlever.

 

Uden testamente arver børnene – også dem fra tidligere forhold
Hvis du ikke har oprettet testamente, skal dine børn arve alt efter dig. Det gælder, uanset at børnene er fra et tidligere forhold, og uanset om du har haft kontakt med dem eller ej.

 

Har du også fået børn med din nuværende samlever, vil dine børn fra tidligere forhold arve på lige fod med børnene fra dit nuværende forhold.