Fakta om kampagnen

Kampagnen hedder "PÅ RØVEN – undgå klatgæld" og ønsker at skabe et rum, hvor unge både inspirerer hinanden og samtidig bliver informeret om værktøjer til en sund økonomi.

Kampagnen kører på Facebook og på workshop i København, Slagelse og Holbæk, med Huxi Bach og Karen Thisted som værter.  De to er tidligere kendt som værter på P3 programmet ”Den løse kanon”.

Se kampagnen her www.facebook.com/paaroeven

 

Fakta om "Unges privatøkonomi 2011"

Penge- og Pensionspanelet har i forbindelse med lanceringen af kampagnen ”På røven – undgå klatgæld” i november 2011, gennemført en spørgeskemaundersøgelse af unge 18-25 åriges privatøkonomi.
 
Se undersøgelsens resultater her

Fem gode råd til at undgå klatgæld

1. Læg et budget og få overblik over dine indtægter og udgifter.

2. Tilmeld dine regninger til Betalingsservice og opret en budgetkonto.

3. Sørg for at spare lidt op til uforudsete udgifter.

4. Udskift dankortet med et hævekort fx Visa Electron, så du ikke kan trække over.

5. Tjek prisen på lån – og husk at afbetaling typisk er dyrere end kontant.

Læs mere om prisen på lån på www.pengepriser.dk og www.ppp.dk/laanometer

Tal fra "Unges privatøkonomi 2011"

  • 67 % af unge har ikke forbrugslån

  • 59 % af unge har opsparing

  • 92 % har ikke optaget lån for at betale regninger

  • 84 % sparer op for at købe ipads, jeans, osv.

  • 24 % af de unge bruger ofte flere penge end de har/tjener

  • Kun 21 % af de unge svarer rigtigt på spørgsmål om prisen på afbetalingslån
Pengegris
Udskriv denne side

Når du er "På røven" som ung

Penge- og Pensionspanelet har på Facebook igangsat kampagnen ”På røven – undgå klatgæld”, der skal lære unge om økonomi og motivere dem til at undgå klatgæld.

Kampagnen sigter på at komme i dialog med de unge ved hjælp af sociale medier og workshops med Huxi Bach og Karen Thisted som værter. Her udveksler deltagerne holdninger om økonomi og forbrug. På den måde inspirerer de hinanden til at holde styr på pengene, samtidig med at de får nedbrudt myten om, at alle unge har gæld.

Penge- og Pensionspanelets ønsker med kampagnen at åbne op for en dialog, hvor unge inspirerer hinanden, og samtidig bliver informeret om redskaber til at have en sund økonomi.