Dem du skylder penge, kan opkræve rykkergebyrer og renter. Og de kan sende sagen til inkasso - med inkassoomkostninger til følge.

Hvis du skylder penge, og du ikke betaler, kan din kreditor bede fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene. Det betyder, at der kommer betydelige ekstra omkostninger ved sagen.

I fogedretten gennemgås dine muligheder for at betale. Hvis du ikke kan betale hele gælden straks, kan du normalt indgå en afdragsordning.

Hvis ikke du betaler de aftalte afdrag til tiden, kan du risikere, at fogedretten foretager udlæg i fx din bil. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at fx din bil sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge.

Kan du hverken betale straks eller afdrage, og ejer du intet af værdi, kan du afgive en insolvenserklæring til fogedretten.

Hvis du bliver registeret som skyldner i et register som RKI eller Debitor Registret, kan du få svært ved at få lån fremover. 

Det er ikke nødvendigvis en katastrofe at være registreret i et skyldnerregister. For en del gældsatte kan det være en fordel, at de ikke længere har mulighed for at forhøje deres gæld.

Hvis du ikke betaler din gæld til det offentlige (fx din skat, for meget udbetalt i SU, ubetalt underholdsbidrag, medielicens etc.), overdrages sagen til SKAT, der automatisk kan trække penge fra dig.

Det kan de gøre ved fx at forhøje din skattetrækprocent og dermed foretage såkaldt lønindeholdelse. Det betyder, at du kommer til at betale mere skat af din indtægt – og dermed automatisk betaler af på din gæld til det offentlige.

SKAT har imidlertid ikke lov til at trække så mange penge fra dig, at du ikke har penge tilbage at leve for. Hvis de gør det, bør du kontakte dem og påpege dette. Der findes særlige regler i Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5, som regulerer, hvornår og hvordan SKAT kan tilbageholde dele af din indkomst.

Hvis du har gæld til det offentlige, er det en god idé at kontakte SKAT og indgå en betalingsaftale. Så undgår du, at SKAT pludselig trækker pengene fra dig.

Hvis du har gæld til din bank og samtidig har penge i banken, har banken typisk ret til automatisk at trække en vis del af pengene fra din konto, for at dække din gæld til banken. Det kaldes bankens adgang til modregning. Bankens ret til modregning står typisk skrevet i de almindelige forretningsbetingelser, som du underskrev, da du optog dit lån.

Banker har imidlertid ikke lov til at trække så mange penge fra dig, at du ikke har penge tilbage at leve for. Hvis de gør det, bør du kontakte dem, så I sammen kan finde en løsning. Retsplejelovens § 509 fastslår nemlig, at der skal efterlades tilstrækkeligt med penge til, at man kan opretholde en beskeden levefod.

Alle banker har en person, der er såkaldt ”klageansvarlig”. Du kan klage til bankens klageansvarlige, hvis din sædvanlige kontaktperson ikke vil lytte til dig. Hvis du ikke har held med det, kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet

Andre private kreditorer har ikke mulighed for bare at trække pengene fra dig.

Hvis du har vanskeligt ved at betale dine regninger for el, vand og varme, er det en dårlig idé blot at lade være at betale. Så risikerer du, at el-, varme- og/eller vandselskabet afbryder forsyningen.

Det er også en dårlig idé at tage lån, for at kunne betale regningerne. Det er en kortsigtet løsning, som kun gør din gæld større.

Du bør derfor kontakte dem du skylder penge. Fortæl dem, at du ikke kan betale og spørg, om I kan aftale en afdragsordning.

Du kan eventuelt også tage kontakt til en gældsrådgiver og høre om de kan hjælpe dig.

Hvis du bor til leje og har vanskeligt ved at betale din husleje, er det en dårlig idé blot at undlade at betale huslejen. Så risikerer du, at du pludselig bliver tvunget til at skulle fraflytte din bolig.

Det er også en dårlig idé at tage lån, for at kunne betale huslejen. Det er en kortsigtet løsning, som kun gør gælden større.

Du bør i stedet kontakte din udlejer/dit boligselskab og prøve at finde en løsning. Fx en afdragsordning, hvor I aftaler, at du afdrager huslejen over nogle måneder.

Hvis din husleje er for høj i forhold til dine indtægter, kan kommunen eller dit boligselskab måske hjælpe dig med at få en billigere bolig.

Hvis du har lån i en ejer- eller andelsbolig, som du ikke betaler, kan du risikere at din bolig begæres på tvangsauktion.

Efter en tvangsauktion bliver en eventuel restgæld opgjort. Du hæfter personligt for gæld, som ikke blev dækket af salget af din ejendom. Tvangsauktion kan derfor betyde, at din gæld stiger.

Hvis du oplever betalingsvanskeligheder, bør du derfor kontakte dem der har ydet dig boliglån, og tale med dem om mulighederne for at finde en løsning, så en tvangsauktion kan undgås.