Lånets provenu er det beløb, som Mette og Frederik lånte for at købe deres lejlighed, eksklusive de omkostninger der er i forbindelse med optagelse af lånet.

Den samlede obligationsrestgæld er det beløb, som Mette og Frederik skylder væk i deres fastforrentede lån. Gælden omfatter alle de omkostninger, der var i forbindelse af optagelse af lånet - gebyrer, tinglysning, stiftelsesomkostninger, kurtage og eventuel fastkursaftale - se nedenfor.

Den nominelle rente er rentesatsen på Mette og Frederiks lån. Da det er et obligationslån, svarer den nominelle rente til obligationsrenten - det vil sige 5%. Se også ÅOP nedenfor

Mette og Frederik valgte at betale deres lån tilbage over 30 år. Det er lånets løbetid. Fastforrentede lån har en løbetid fra 10-30 år, så de kunne godt have valgt en kortere løbetid. Når de valgte en løbetid på 30 år, var det for at få en lav månedlig ydelse, så de kan spare op til at renovere huset. De valgte et lån med afdragsfrihed, således at de til at begynde med ikke betaler af på lånet.

Når Mette og Frederik ikke længere ønsker at benytte sig af afdragsfriheden, skal de betale af på deres lån fire gange om året. Ud over renter og afdrag på lånet betaler de hver gang et bidrag til realkreditinstituttet. Det bliver til bidrag på 0,55% af restgælden om året. I Mette og Frederiks tilfælde svarer det til ca. 5.900 kr.

Da bidraget er en procentsats af restgælden, bliver det beløb, de skal betale, mindre efterhånden som restgælden falder. Pengene fra bidraget går blandt andet til at dække instituttets driftsomkostninger.

Bidraget er noget man aftaler, når lånet bliver optaget. Det vil variere fra institut til institut og kan ændres løbende af instituttet - det sker dog sjældent i praksis.

Mette og Frederik fik deres fastforrentede lån i obligationer, der havde kurs 97,83. Kursen er dagsprisen for den pågældende obligation. Den vil variere afhængig af udbud og efterspørgsel. Man kan kun få tilbud på et lån i obligationer med kurs 100 eller derunder. 

Kursen har betydning for, hvor mange penge Mette og Frederik fik udbetalt. Hvis de havde optaget et lån på 1 mio. kr. i obligationer med kurs 90, ville de kun få 900.000 kr. og herfra skulle de trække en række udgifter i forbindelse med optagelse af lånet. Hvis kursen havde været 95, ville de have fået 950.000 kr.

Jo højere kurs, desto flere penge får låneren i hånden, når han optager sit lån. Kursen afspejler at der ønskes afdragsfrihed, da den her ofte automatisk vil være lidt lavere end et tilsvarende lån uden mulighed for afdragsfrihed.

Mette og Frederik valgte at kurssikre lånet 6 uger før, de skulle optage lånet. En kurssikring betyder, at man låser kursen fast.

Når først lånet er kurssikret stiger eller falder kursen ikke mere. Det er en fordel, hvis man som Mette og Frederik gerne vil have en garanti for, hvad kursen på lånet er, når lånet skal optages.

Da kursen lå fast, vidste de, hvor mange penge de ville få i hånden - og det var en tryghed, de valgte at betale for. Det er nemlig ikke gratis at kurssikre et lån.

Instituttet tager et gebyr for den såkaldte fastkursaftale, de indgår med kunden. Derudover tager de et gebyr for selve handlen med værdipapirerne. Det kaldes kurtage. Kurtagen er typisk en fast procentdel af handlens værdi. Kurtage er en omkostning, der altid er ved handel med obligationer uanset om man indgår en fastkursaftale eller ej.

Ved fastkursaftaler er der herudover et terminsfradrag, der dækker instituttets rentetab i den periode aftalen løber. I Mette og Frederiks tilfælde blev det alt i alt til 6.882 kr.

Der vil typisk være et kurstab, når man optager et obligationslån. Kurstabet afhænger af, hvilken kurs obligationerne har på det tidspunkt, hvor lånet bliver optaget (se kurs ovenfor). Jo tættere obligationer er på kurs 100, des mindre kurstab.

I Mette og Frederiks tilfælde fik de et relativt lille kurstab, da de optog lånet i kurs 97,83. Kurstabet indgår i beregningen af lånet og indgår i ÅOP.

Når man optager et lån, skal der betales et gebyr til realkreditinstituttet. Det kaldes et lånesagsgebyr. Lånesagsgebyrets størrelse fastsættes af det låneformidlende institut afhængig af lånesagens art, omfang og kompleksitet.

I Mette og Frederiks tilfælde var det realkreditinstituttet, der stod for at tinglyse deres pantebrev.

Når pantebreve skal tinglyses, skal der betales en afgift til staten. 1.400 kr. + 1,5 % af det pantsikrede beløb. I Mette og Frederiks tilfælde blev det 17.500 kr.

Mette og Frederik skal hvert år betale 59.464 kr. før skat for deres lån. En del af de penge er afdrag på lånet, resten er renter og bidrag - se nedenfor.

Mette og Frederik betaler 59.464 kr. i renter og bidrag det første år - se også bidragsprocent ovenfor.

Mette og Frederik betaler ikke afdrag på lånet det første år.

Lånets hovedstol er det beløb, som Mette og Frederik lånte for at købe deres lejlighed. Sammen med hovedstolen fra det fastforrentede lån (se ovenfor) svarer beløbet til 80% af husets værdi.

Mette og Frederik betalte 5.900 kr. for tinglysning af deres prioritetslån.

Når man optager et lån skal der betales et gebyr til pengeinstituttet til dækning af etableringsomkostninger. Mette og Frederik betalte 4.000 kr. for at få oprettet lånet.

ÅOP er de Årlige Omkostninger i Procent af lånets samlede størrelse. ÅOP indeholder alle omkostninger, som du skal betale for et lån – renter, stiftelsesomkostninger og andre engangsomkostninger.

Prioritetslånets ÅOP er lavere end ÅOP på deres fastforrentede lån. Det skyldes at renten på prioritetslånet lige nu er lavere end renten på deres fastforrentede lån. Hvis renten stiger, kan det ændre sig.

Renten på prioritetslånet er variabel, så lånets ÅOP kan både stige og falde med tiden.