Provenuet er det beløb, som Birthe lånte for at købe sin lejlighed, eksklusive de omkostninger der er i forbindelse med optagelse af lånet.

Den samlede obligationsgæld er det beløb, som Birthe skylder væk i sit variabelt forrentede lån med loft over renten. Gælden omfatter alle de omkostninger, der var i forbindelse af optagelse af lånet - gebyrer, tinglysningsservice og afgift til staten, stiftelsesomkostninger, kurtage og eventuel fatskursaftale - se nedenfor.

Den nominelle rente er renten på lånet og svarer til obligationsrenten, fordi det er et obligationslån. Renten er variabel og fastsættes 2-4 gange årligt. Så renten kan både stige og falde. Hvis renteloftet nås, vil renten maksimalt kunne stige til 6%

Birthe valgte at betale sit lån tilbage over 30 år. Det er lånets løbetid. Variabelt forrentet lån med loft over renten har en løbetid fra 10-30 år, så hun kunne godt have valgt en kortere løbetid.

Birthe betaler af på sit lån fire gange om året. Ud over renter og afdrag på lånet betaler hun hver gang et bidrag til realkreditinstituttet. Det bliver til et bidrag på 0,60% af restgælden om året. I Birthes tilfælde svarer det til ca. 6.500 kr.

Da bidraget er en procentsats af restgælden, bliver det beløb, hun skal betale, mindre efterhånden som restgælden falder. Pengene fra bidraget går blandt andet til at dække instituttets driftsomkostninger.

Bidraget er noget man aftaler, når lånet bliver optaget. Det vil variere fra institut til institut og kan ændres løbende af instituttet - det sker dog sjældent i praksis.

Birthe fik sit variabelt forrentede lån med loft over rente til kurs 94,5. Kursen er dagsprisen for den pågældende obligation. Den vil variere afhængig af udbud og efterspørgsel. Man kan kun få tilbud på et lån i obligationer med kurs 100 eller derunder. 

Kursen har betydning for, hvor mange penge Birthe fik udbetalt. Hvis hun havde optaget et lån på 1 mio. kr. i obligationer med kurs 90, ville de kun få 900.000 kr. og herfra skulle de trække en række udgifter i forbindelse med optagelse af lånet. Nu, hvor kursen var 94,5, fik hun 945.000 kr.

Jo højere kurs, desto flere penge får låneren i hånden, når hun optager sit lån.

Birthe valgte at kurssikre lånet tre uger før, hun skulle optage lånet. En kurssikring betyder, at man låser kursen fast.

Når først lånet er kurssikret stiger eller falder kursen ikke mere. Det er en fordel, hvis man som Birthe gerne vil have en garanti for, hvad kursen på lånet er, når lånet skal optages.

Da kursen lå fast, vidste hun, hvor mange penge hun ville få i hånden - og det var en tryghed, hun valgte at betale for. Det er nemlig ikke gratis at kurssikre et lån.

Instituttet tager et gebyr for den såkaldte fastkursaftale, de indgår med kunden. Derudover tager de et gebyr for selve handlen med værdipapirerne. Det kaldes kurtage. Kurtagen er typisk en fast procentdel af handlens værdi. Kurtage er en omkostning, der altid er ved handel med obligationer uanset om man indgår en fastkursaftale eller ej.

Ved fastkursaftaler er der herudover et terminsfradrag, der dækker instituttets rentetab i den periode aftalen løber. I Birthes tilfælde blev det alt i alt til 2.561 kr.

Der vil typisk være et kurstab, når man optager et obligationslån. Kurstabet afhænger af, hvilken kurs obligationerne har på det tidspunkt, hvor lånet bliver optaget (se kurs ovenfor). Jo tættere obligationer er på kurs 100, des mindre kurstab.

I Birthes tilfælde fik hun et kurstab på 58.201 kr. Det skyldes at hun optog lånet i kurs 94.6. Kurstabet indgår i beregningen af lånet og indgår i ÅOP.

Når man optager et lån, skal der betales et gebyr til realkreditinstituttet. Det kaldes et lånesagsgebyr. Lånesagsgebyrets størrelse fastsættes af det låneformidlende institut afhængig af lånesagens art, omfang og kompleksitet.

Birthe lod banken stå for at tinglyse hendes pantebrev. I nogle tilfælde er det ejendomsmægleren eller realkreditinstituttet, der står for det. I princippet kunne Birthe selv tinglyse pantebrevet, men hun valgte - som de fleste andre - at betale sig fra det.

Når pantebreve skal tinglyses, skal der betales en afgift til staten. 1.400 kr. + 1,5 % af det pantsikrede beløb. I Birthes tilfælde blev det 17.700 kr.

Birthe skal hvert år betale 84.593 kr. før skat for sit lån. En del af de penge er afdrag på lånet, resten er renter og bidrag - se nedenfor.

Birthe betaler 71.209 kr. i renter og bidrag - se også bidragsprocent ovenfor.

Birthe betaler 13.385 kr. i afdrag det første år.

ÅOP er de Årlige Omkostninger i Procent af lånets samlede størrelse. ÅOP indeholder alle omkostninger, som du skal betale for et lån – renter, stiftelsesomkostninger og andre engangsomkostninger.

Birthe fik 2 lånetilbud, da de optog sit lån. Opgørelsen af ÅOP var med til at give hende et overblik over, hvad der var billigst.

Udgangspunktet er, at jo lavere ÅOP, jo billigere lån. Et lån med lang løbetid vil dog have en lavere ÅOP end et tilsvarende lån med en kort løbetid, fordi engangsomkostningerne ved det lange lån fordeles over en længere periode. Derfor giver det kun mening at sammenligne lån med samme løbetid.

ÅOP giver ikke et godt grundlag for at vælge imellem forskellige lånetyper. Blandt andet fordi forskellige lånetyper har forskellig risiko og mulighed for indfrielse. Og risiko samt mulighed for indfrielse indgår ikke i ÅOP.